TSIF Drenge årgang 2004 og 2005 – Året der gik
Holdet som spillede U14 i foråret og U15 i efteråret har været på den resultatmæssige side været igennem noget af en rutsjebanetur. Året startede med succes da vi vandt vores Futsal række og deltog i JM for Futsal. Vi havde derefter et svært forår med mange tætte kampe der endte i nederlag og som langsomt drænede drengene for selvtillid og som endte med en nedrykning til Liga 5.
Så det var med en vis uro i kroppen at vi skulle deltage i årets højdepunkt, Ikast Cup sammen med mange af klubbens andre hold. Det viste sig dog at være fuldstændig ubegrundet, da alle drengene spillede op til deres bedste og vi nåede finalen med lutter sejre. Finalen blev dog en gyser hvor vi skulle ud i straffe førend drengene kunne fejres med champagne som fortjente vindere af Ikast Cup 2019. Flot flot flot.
Efter en fortjent sommerferie stod den så på U15 Liga 5 og der fortsatte vi det den gode trend fra Ikast Cup og allerede med 2 runder tilbage havde vi sikret os førstepladsen i puljen og oprykning til Liga 4 til foråret.
Her i vinterperioden har vi igen tilmeldt os Futsal – men træner udelukkende udendørs for at holde os skarpe til forårssæsonen, som vi ser rigtig meget frem til.
På den sociale side har det dog været total optur året igennem. På trods af at holdet består af en blanding af spillere fra 2004 og 2005 krydret med lidt hjælp fra endnu yngre årgange, så har ønsket om at spille fodbold bare sammensvejst drengene til en helt special enhed, hvor kammeratskab og fodboldglæde har været udslagsgivende i året flotte resultater.
Vi har holdt arrangement med fodboldgolf og grill – hygget til Ikast Cup og i oktober holdte vi så vores egen lille afslutning hvor spillerne selv valgte Jakob Dahl Nielsen som årets spiller og Emil Klokker som årets Kammerat. Vi glæder os alle til 2020, hvor vi sammen skal fortsætte de flotte resultater og ikke mindst det gode sammenhold.