Fodboldens dag - en særlig tak til vores sponsorer
Lørdag den 18. september afholdte TSIF Fodboldens dag med deltagelse af spillere lige fra U6 til Serie 6 herrer samt forældre og søskende.
Dagen startede med en lille turnering for U8, efterfulgt af et DGI stævne for de helt yngste med deltagelse af 20 hold og dagen sluttede af med et U9 stævne.
De øvrige årgange havde fået placeret en turneringskamp på dagen, og endelig sluttede dagen af med en Serie 6 herre kamp.
U12 drengene spillede ikke kamp, men var flittige hjælpere og var bl.a. rundt og sælge med salgsvognen. Stor succes og de syntes det var sjovt at prøve at hjælpe til.
I løbet af dagen blev der grillet pølser i lange baner og solgt hjemmebagt kage m/kaffe i teltet, som blev bemandet af de forskellige årgange. Tak især til de forældre som havde bagt en kage, de seniorspillere/oldboys som stod ved grillen, og tak til dem som brugte et par timer i teltet og derved sikrede en god omsætning til klubben.
Mike havde stillet op til E-sport i teltet, hvor han udfordrede de unge. Dette for at reklame for, at TSIF snart udbyder E-sport og måske har nogle forældre lyst til at hjælpe. Følg med på klubbens hjemmeside
Tak de unge (U15-U16 spillere) som var dommere ved de små årgange. Tak til Tina for de gode og stemningsfyldte billeder, som prægede dagen.
En kæmpe stor TAK til vores sponsorer - hovedsponsor REMA1000 samt TAK til ”Din lokale ejendomsmægler Mike Andersen”, ”Netto” og ”Coop 365” for jeres støtte.
På gensyn i 2022
Fodbold aktivitetsudvalg
Mads og Noah rundt med salgsvognen hele formiddagen.
Fodbold dart fra Top Fun
2 X Cecilie deler kakao, frugt og drikkedunk fra REMA 1000 til samtlige deltagere
E-sport i teltet, her ses U12 drengene i kamp. Nyt tiltag i TSIF.