Menu

Miraklet Fredericia

image U15 Vest, forår 2017
Steffen Blicher
21. november 2016 kl. 16:31
U15 pigerne i TSIF, er Vest piger!

For første gang nogensinde havde TSIF (Taulov Skærbæk IF) et hold med i Div. Vest i foråret. Det var U15 pigeholdet som havde vundet mesterrækken i foråret og derfor var kvalificeret til at spille i den bedste række. DBU ville det således at der skulle spilles i 2 puljer med 8 hold i hver pulje og TSIF pigerne havnede i den absolut stærkeste pulje. Holdene slog hinanden på kryds og tværs og jævnbyrdigheden var stor i puljen. Pigernes sæson var utrolig flot og det til trods sluttede holdet af med at have hele 7 piger skadet i de sidste og afgørende kampe. Men holdet som tæller piger fra Fredericia, Erritsø, Kolding, Middelfart, Taulov og Skærbæk, endte på en samlet 7 plads i puljen og som nummer 13 sammenlagt. Det var efter at de i løbet af sæsonen havde slået så store klubber og hold som de forsvarende Jyske/Fynske Mestre Team Odense Q, EFB/Jerne, Skovbakken/HEI og Grenå/Djursland to gange. Med andre ord, klubber som alle er langt større og med mange gange flere piger end TSIF. Specielt kampen imod Skovbakken, hvor TSIF var bagud 0-1 og alligevel vandt 2-1, var en flot kamp imod en kæmpe klub hvor pigerne viste hvad de er lavet af…

Da holdene, som skal kæmpe om det Jyske/Fynske Mesterskab i foråret og samtidig spille i den bedste række Div. Vest, skulle offentliggøres, havde DBU da også valgt at tage TSIF med blandt de bedste hold. Der bliver samtidig spillet om Danmarksmesterskabet da DBU Sjælland har valgt at der ikke er U15 Øst i foråret. Det betyder at TSIF pigerne igen er kvalificeret til at spille i Div. Vest i foråret og klarede den første svære sæson som oprykkere.

Forza TSIF U15 pigerne

 

 

Luk